Hjælpearbejdet
Fragtflyene redder liv
I Sydsudan er vi helt afhængige af fly for at nå de mest
isolerede områder. Langt ude i sumpen er flygtninge i sikkerhed for den blodige
krig. Men det er også umuligt for hjælpen at komme frem med lastbil eller båd.
Derfor nedkaster vi forsyninger i store sække fra fly.
Vores hjælpearbejdere på stedet sikrer, at indholdet bliver fordelt ligeligt mellem de nødlidende. Sækkene indeholder kornsorten sorghum, bønner, salt og sukker. Nogle af sækkene indeholder også såsæd, landbrugsredskaber og fiskestænger. Det giver flygtninge mulighed for at starte forfra og kunne brødføde sig selv. Tak for din hjælp!